Kulhyldrattælling

Jeg har været ved diatist i dag - For at lære at tælle kulhydrater.
Hun spurgte efter at hun havde fortalt og forklaret; Hvad tænker du?
Nu skal I høre hvad jeg tænker:
Jeg tænker, at hvorfor skal det være så fucking besværligt? Hvorfor skal jeg have sukkersyge?
Jeg gider ikke have sukkersyge - Jeg vil gerne kunne spise, uden at skulle måle mit blodsukker, uden at tænke over hvad jeg putter på tallerken, uden at tælle/tænke hver gang jeg skal spise, skal regne ud hvad jeg så skal tage af insulin, måle blodsukker igen efter 1 1/2 time, og derefter igen tage stilling til om jeg skal spise eller tage insulin.
Jeg vil gerne spise når jeg har lyst, ikke når jeg SKAL.

Når det så er sagt, tror jeg det bliver en del lettere, når det først er lært.
I dag tager jeg insulin efter, hvad jeg tror jeg skal have.
Så jeg skal lige igennem 14 dage, med MANGE blodsukkermålinger, vejning af maden, og udfylde en masse skemaer. Men så håber jeg også det bliver godt. Og så har jeg også foreberedt mig lidt på at jeg (forhåbentlig) snart får en pumpe.

I dag skal jeg ud at bowle og spise med arbejde - Det skal nok blive godt. Jeg håber at tankerne kommer lidt væk fra det her.

I morgen aften tager Klaus på skiferie med arbejde - De bliver 8 guttere i alt.
Jeg håber virkelig han får en super tur - Det fortjener han.

Kamilla skal ud til Onkel fra fredag eftermiddag til søndag formiddag, og Kasper skal op til mormor og hygge.
Og det betyder at mor her skal være ALENE hjemme en hel weekend. Det har jeg ikke prøvet i MANGE år. Og jeg glæder mig.
Kasper havde feber i går, og var lidt pylleret. Han var dog frisk her til morgen, og har lige snakket med dagplejen, og der har ikke været noget i dag. Så jeg håber det er ovre, hvad det så end var.